Historisk har perioder med højkonjunktur altid haft en gavnlig indflydelse på iværksætteriet. Det var tilfældet i sluthalvfemserne, i midt-00'erne og altså også i kølvandet på finanskrisen. I det lange økonomiske opsving siden den, som måske nu er ved at klinge af, blomstrer foretagsomheden dog som aldrig før i vores del af verden. 

I gode tider aflejres der hurtige fortjenester, aktiekurser og fast ejendom stiger i værdi, pengene sidder lidt løsere, risikoviljen går et gear eller flere op, optimismen griber om sig. Men det er langtfra hele forklaringen på, at 10'erne blev iværksætternes årti. 

Stadig flere vil klare sig

Først og fremmest er der sket en gradvis og slående professionalisering af disciplinen "new venture creation". Så, ikke blot tager stadig flere talenter springet ud på det dybe vand - iværksætterne er i dag langt dygtigere og mere metode- og processstærke end tidligere. 

Hvor "forretningsplan uden forretningsidé" tidligere var en typisk iværksætterbrist, er præcisionen i formuleringen af "value proposition" og forståelsen for betydningen af business canvas - kundekontakt fra dag ét - nu helt anderledes i centrum. 

Dette kompetenceløft kan næppe forhindre, at mange unge virksomheder også i fremtiden vil gå til grunde i det "darwinistiske hav", men stadig flere vil klare sig og vil klare sig bedre, fordi de er dygtigere end tidligere "generationer". 

Investorerne - venture kapital-fonde og forretningsengle - præsterer i dag på et helt andet niveau end før, herunder hvad angår systematik, domæneforståelse og netværkseffekt og iværksættererfaring. 

Dette løft bidrager til at øge kapitalens værdiskabelse (afkast), forbedrer beslutningerne og fører på den måde til mere optimal udvælgelse og højere oktan til porteføljevirksomheder. Alså succesfulde vækstvirksomheder. 

Hvor adgangsbarriererne er lavest, usikkerheden størst og innovationstakten højest, trives iværksætterne bedst. Noget håndfast bevis for netop det kan ikke føres. Hver epoke har haft "the next big thing!"

Den største fare i den aktuelle markedssituation er så risikoen for såkaldt californian valuation - boble på dansk - at sammenhængen mellem værdi og værdiansættelse af virksomheder forsvinder, som tilfældet har været med We Work, Uber m.fl. 

Har der så også været flere, bedre og større muligheder for iværksættere de seneste 10 år, som kan forklare den kraftige vækst? Hvis "ja" eller "måske", skulle det nok være fordi særligt mange nye brancher, markeder og teknologier har set dagens lys.

Hvor adgangsbarriererne er lavest, usikkerheden størst og innovationstakten højest, trives iværksætterne bedst. Noget håndfast bevis for netop det kan ikke føres. Hver epoke har haft "the next big thing!".

Benne gang har det været robotter, droner, AI, deleøkonomi, fintech, nethandel og logistik, apps på alle hylder, gaming, IOT, forstærket digitalisering i almindelighed. Engang var det elektronik, hjemmesider, sportstøj, browsers, knallerter og vaskepulver.

Byd næste bølge velkommen

Derimod kan "samfundspagten" have haft afgørende betydning. Iværksættersagen er på tværs af grupperinger, faggrænser og politiske skel de seneste 20 år blevet anset som et vigtigt område at investere i - alt fra uddannelse, videncentre, inkubatorer, indsatsprogrammer på kryds og tværs, statsstøtte til kapitalmarkedet, regionale og kommunale væksthuse etc. 

Den langsigtede effekt af de skattefinansierede investeringer skal ikke undervurderes trods halvkiksere ind imellem. 

Meget tyder på, at grøn omstilling, nye energiformer, velfærdsløsninger, rent vand, det digitale samfund, leg og lagring, finans og forretningsservice kommer til at udgøre de næste 10-20 års bærebølge for et fortsat frugtbart iværksættermiljø, som alle bør hilse mere end velkommen.