Skrevet af:
Søren Hougaard

Corporate Venture 2.0

 

De gør det alle sammen:  Lundbeck, Leo Pharma, Danske Bank, AP Møller Mærsk, Arla….. – nemlig  satser stort på, at corporate venture er billetten til en fremtidig, kaotisk digital verden, hvor alt er eksponentielt og uforudsigeligt.

Stort set alle brancher udfordres af digitale newcomers. Blockchain teknologi inden for shipping. Fin tech koncepter, der gør gammeldags bankydelser overflødige. Big data diagnostik, der overhaler den omhyggelige speciallæge. Altså ikke de sædvanlige konkurrenter. Kort sagt disruption.

Svaret på trusler af denne kaliber er ikke nødvendighed at lytte ensidigt til kunderne, for kunderne kan jo ikke forestille sig helt nye paradigmer og anderledes forretningsmodeller.

I dot.com årene 1997-2002 buldrede corporate venture afsted. Dengang var det internettet, mobilteknologi og webhandel, der forekom som galaktiske trusler. Mange af de største virksomheder svarede igen ved at oprette corporate venture kapital enheder, der blev udstyret med specifikke mandater – dog ofte skrøbelige ikke altid lige gennemtænkte.

Corporate venture 1.0 døde, da der gik hul på dot.com boblen i 2002. Resultaterne var forbavsende få og små – ingen nye, himmelstormere eller produktmæssige gennembrud, men en del masser erfaringer og markante økonomiske øretæver. Truslen fra nettet drev over, virksomhederne tilpassede sig. De store salgs- og marketingmaskiner kværnede lystigt videre. Opkøb af digitale spirrevipper og frække udfordrere  afløste corporate entrepreneurship. Skomager, bliv ved din læst!

Corporate venture er 2.0 er anderledes. Dels tegner der sig en digital fremtid, der muligvis ændrer spillereglerne radikalt i mange brancher, og som risikerer at gøre bestående virksomheders kernekompetencer og kommercielle slagkraft overflødig. Og dels har man måttet sande, at den klassisk organiserede storkoncern uforvarende har kvalt sin egen evne til at reagere agilt, opfindsomt og risikoorienteret. Tænk på den skæbne, ikoniske, tidligere markedsledende virksomheder som Kodak og Sears fornylig har måttet friste.

Det er hævet over enhver tvivl, at corporate venture 2.0 ikke er sat i søen som kultursymbolik eller ønske om ”garage-aktivitet” for sjov. Koncernernes nye iværksætterenheder fokuserer faktisk på yderst konkrete problematikker, som skal ændre og udvikle de strategiske kerner uden at sande til i traditionelle, fordyrende, bureaukratiske processer.

Interessant bliver det at følge de mange satsninger. Kan de skabe virkelige innovationsmæssige gennembrud? Transplantere dem til moderorganisationen? Fastholde de skarpeste intraprenører uden sprænge personale- og lønpolitikken.  Hvor meget med- og modgang, de kan tåle?

Hvem ved, måske bliver mastodontvirksomhederne fremtidens super iværksættere?