Business angel investeringer - her defineret som kapitalrunder på under 1 mio. USD - får stadig større betydning. De udgør i dag op imod 40 % af alle venture kapitalinvesteringer i antal mod under 15 % før Finanskrisen (USA). På trods af dette markante løft tegner transaktioner over 25 mio. USD sig for 60 % af den tilførte kapital. Dette mønster afspejler, at venture kapital fondene med tiden har bevæget sig op i markedet i retning af mere modne, vækstrobuste targets med en højere værdiansættelse og mindre konkursrisiko. Det efterlader et større og mere frugtbart terræn til englene. På den måde en god nyhed.

Men så alligevel ikke, for venture kapital fondenes ændrede strategier efterlader i mange tilfælde et funding gap. Hvad stiller man op som business angel eller englegruppe i de mange situationer, hvor nye, større finansieringsrunder er ønskværdige, nødvendige og fornuftige, men hvor englene ikke kan være med eller ikke kan bære hele runden?

I de fleste lande – også i Danmark – har man bedt skatteyderne om at træde til. Der findes i dag alene i Europa op imod 150 fonde eller fondslignende konstruktioner, hvor business angels investerer sammen med offentlige kasser med sidstnævnte som sidecar-deltager eller lignende. Sådanne modeller kan være med til at styrke økosystemet generelt og forøge investeringskapaciteten blandt business angels og dermed chancen for at skabe flere vækstvirksomheder. Der er dog endnu ikke evidens for den samlede nytte og effekt af co-investeringskoncepter som disse, men muligheden for et forstærket investeringsmiljø er til stede.

Det samme gælder i det omfang business angel netværk udvikler sig fra at være ”dating organisationer” og løst koblede investeringsorganismer til egentlige business angle fonde, der vil kunne håndtere større deals og tiltrække mere professionalisme indefra og udefra.

Tendensen er tydelig: Business angels får stigende betydning, men vi er i nogen grad efterladt med en scale-up problematik.